Saint Lucia Igen

Vi sejlede til Saint Lucia dagen efter.
Det regnede, der var grå himmel og over skyet på vej til Soufriere.
Men det kunne ikke forhindre mine læber i at smile og være glad.
Jeg stod oppe i spidsen med mit regntøj på og stod og nynnede lidt for mig selv ,, jeg er så glad i dag, jeg er så glad i dag, jeg har fået min medicin, jeg er så glad i dag!''
og jeg sang højere og højere, Ronja kom op og sang med, og det piskede ned.
Vi kom ind i bugten og lagde os ved ''bat caven'' for morring.
Der var ingen af os der kunnne vente med at se en lille rød power båd ved navn Borderline, med en person ved kælenavn Doggie.
,,Skal vi ikke kalde dem over radioen?'' spurgte Marcus.
,,Nej, de kommer nok ud på et tidspunkt'' svarede Mads..
Vi tog ud at snorkle.
En rød båd kom ud, det lignede ikke borderline.
Den sejlede hen til Raf's båd.
En af de to der sad i, hoppede op på båden.
Det måtte være Raf selv.
Han tog Rebet fra morringen af og sejlede, vi stod og vinkede som gale.
Til sidst opdagede Raf os, for det var ham.
Raf sejlede over på den anden side sammen med den lille røde powerbåd.
,,De kommer nok forbi om lidt'' sagde mor.
Det gjorde de bare ikke.