Rejsedagen

Lørdag d. 27 sebtember
Morgen. Bliver vægget af Thomas (min onkel) og Lykke (min tante) ,,Godmorgen, godmorgen til hele bonde gården"
råber Lykke.
Kl. er 7 halv 8 .De kommer med rundstykker og tebirkes.
Ca. kl. 9 går jeg ned til P-pladsen for at se om der er kommet nogen, det var der Kirsten (min far's søster) og min farmor.
Og nu kom August og tvillinger (Sebastian og Jonathan) med en anden bil efter sig der sad Amalie og Matilde.
De kom stormene hen og krammet mig så jeg var ved at falde bagover, ,,Du må ikk rejse" sagde Matilde.
Jeg har haft det så sjovt på det sidste og det er tarveligt at skulle vælge mellem mine venner og en lang dejlig ferie,men egentlig har jeg jo ikke
noget valg, tænker jeg.
Da vi kommer hen på båd broen kommer Magdalene, Melissa og Julie.
Vi går ned i båden hvor Marcus og jeg sover.
Jeg har fået gaver og breve fra alle pigerne, som jeg først må læse og åbne når jeg sejler.
vi går op igen, vi skal til at sejle.
Amalie begynder at græde ,,Ej det tarveligt" siger jeg, med tåre ned af kinderne,,Nu begynder jeg også".
Der går ikke længe før Matilde også begyndder at græde og det bliver et helt græde kor.
Efter at jeg har været frem og tilbage på broen for både at sige farvel til venner og familie, går jeg om bord på båden.
Ronja græder højlydt, jeg tror bare hun er træt.
Jeg sidder og vinker da vi sejler ,,VI ELSKER DIG!" råber mine venner; ,,JEG ELSKER OGSÅ JER" prøver jeg at sige men min stemme er knækket af gråd.
,,SPRING,NICKIE SPRING" Jeg griner lidt og ryster på hoved.
Jeg går ned og læser brevene og åbner gaverne.
Jeg kan ikke huske at jeg har grædt så meget siden min far døde.
Vi ender ved Møn's klint og der er hyggeligt.